Klubmodul henter siden
Wingfoil begynderkursus i NWK
Tilmeldingsfrist er overskredet

Er du klar på at svæve, fri som fuglen, over Limfjordens vande?
Så kan du godt glæde dig til, at NWK søsætter vores begynderkursus i wingfoil! 

Det kan godt se svært ud, men det er faktisk overraskende nemt at komme igang med wingsurfing. Vi sørger for, at du kommer godt fra start og bliver fortrolig med den sjove "vinge" før du kommer på vandet—og før du ved af det, så suser du afsted over bølgerne!

Erfaringsniveau:
Wingfoiling er for alle, uanset erfaringsniveau (men hvis du allerede har prøvet glæden ved SUP eller windsurfing, så vil du helt sikkert også blive bidt af wingfoil-disciplinen!). OBS: Hvis du allerede har erfaring med at wingsurfe MED foil, eller har prøvet det en enkelt gang eller to, så har vi foil til rådighed i løbet af kurset.

Alder:
Minimums alder for deltagere er 12 år.

Tidspunkt:
Torsdage kl. 17.00-20.00 

Længde:
3 sessioner (4. juni, 11. juni, og 18. juni)

Instruktører:
Philip Kruse-Winther
Steffen Haferbier

Beskrivelse:
På wingsurf begynderkurset lærer du først og fremmest det grundlæggende i wingsurfing UDEN foil. Kurset forbereder dig på at kunne komme ud på foil, men i første omgang fokuserer vi mest på at forstå wing'en og hvilke teknikker der skal til for at styre den, samt hvordan du skal stå på brættet.

Lektionerne starter på land, hvor du bliver fortrolig med wingen og lærer at håndtere vinden korrekt. Derefter går vi på vandet, hvor vi øver på at sejle frem og tilbage ved at bruge wingen, samt vinden, som drivkraft — og vi vil opbygge stabilitet og kontrol på boardet. 
Vi er max. 6 elever pr. instruktør på dette kursus, og du får eget wingsurf sæt lige fra starten, så du kommer med garanti til at kunne gøre hurtige fremskridt.
Af sikkerhedshensyn, vil der være en følgebåd på vandet.

Hvad er inkluderet?
Alt udstyr, som du får brug for på et kursus, er inkluderet. Det samme er de trænede instruktører, som har ansvar for, at I får en god oplevelse! Det eneste du skal huske er badetøj og håndklæde.

Program:
17.00: Velkomst og omklædning
17.30: Simulator på land
18.00 Træning på vandet
19.15-19.30: Nedpakning af udstyr og omklædning
20:00: Afslutning


Vi glæder os til at komme på vandet sammen med dig!

De bedste surfhilsner
Philip og Steffen

.         


Tilmeldte
4 /8
Tilmeldingsfrist
04.06.2026
Tidspunkt
04.06.2026 kl. 17.00 - 18.06.2026 kl. 20.00
Sted
NWK
Pris
400,00 kr.