Vendelboløbet for kajak og SUP
Lørdag den 18. august 2024
Igen i år arrangeres Vendelboløbet som et fælles SUP- og kajakmaraton i et samarbejde mellem Aalborg Kajakklub (AAK) og Nordjysk Windsurfing Klub (NWK).
Kajakløbet
Vendelboløbet for kajak byder på den 21 km lange, smukke og afvekslende rute fra Aabybro til Aalborg. Den omfatter roning nedstrøms ad den brede Ryå, roning på lavt vand ved åens munding, samt roning på åben fjord til måltagning ved Aalborg Kajakklub.
For kajak er der klasser for K1, K2 samt havkajak/surfski/åben klasse for både over 520cm
Vendelboløbet for kajak er en del af Dansprint Maraton Cup
https://www.kano-kajak.dk/discipliner/dansprint-maraton-cup-2/
Instruktion, registrering og udlevering af startnumre for kajak foregår kl. 10.00 på løbsdagen ved AAKs klubhus på Søsportsvej 10 i Aalborg.
Her kan man også forsøge at koordinere transport til startstedet.
Første start for kajak er kl. 12.05 fra mejeriet (Brogårdsvej 148, 9440 Aabybro)
SUP-løbet
Vendelboløbet for SUP følger også ruten fra Aabybro - dog med start ved Skeelslundbroen og ikke mejeriet. Ruten for SUP er derfor 14 km med kun 3 km på Ryå inden man kommer ud i det lave vand bag Egholm. På Ryå skal man under to broer med fin frihøjde. Mållinjen er ved Aalborg Kajakklub.
Deltagere på SUP skal være medlem af en SUP-klub og være frigivet, således man kan begå sig på vandet på et SUP-board og har kendskab til basics og sikkerhed.
Instruktion, registrering og udlevering af startnumre for SUP-deltagere foregår kl. 09.00 på løbsdagen ved NWK’s klubhus på Stenholmsvej 10 i Nørresundby.
Her kan man også forsøge at koordinere transport til startstedet.
Første start for SUP er kl. 12.00 fra Skeelslundbroen (Skeelslundvej 107, 9440 Aabybro)
Deltagerne skal selv sørge for transport til startstedet.
Unge under 18 kan deltage i 21 km kajak eller 14 km SUP, hvis deltagerens egen klub tillader det.
Det praktiske
Der er medaljer i alle klasser, men vi forbeholder os retten til at slå klasser sammen, hvis der er få tilmeldte. Der er lodtrækningspræmier blandt alle startende.
Tidtagningen slutter kl. 16:00 med medaljeoverrækkelse og præmielodtrækning umiddelbart herefter.
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer samt sandwich i klubben efter løbet.
Det er muligt at campere på plænen eller overnatte i klubhuset
Alle deltagere skal bære svømmevest.
Alle kajak-deltagere skal have IPP2 egenfærdigheds-niveau eller være frigivet indenfor egen klub
Tilmelding via: https://kortlink.dk/aalborgkajakklub/2hzb5
Medlemmer af NWK tilmelder sig via login på klubmodul
Tilmelding og betaling senest 21. august 2023.
Efter-tilmelding er mulig på løbsdagen ved nummerudlevering i Aalborg Kajakklub.
Startgebyr pr. deltager er kr. 125,00
(Efter-tilmelding per deltager kr. 200,00)